Yoga & Meditationer

Yoga i Privaten i Nibe ❤️
Kender du det, at et ønske du har sendt ud for lang tid siden, pludselig går i opfyldelse, og du skal nive dig selv i armen for at forstå det? Sådan har jeg det med mit smukke yogastudie i privaten. Jeg elsker energien, dens ro og der er masser af plads til fordybelse. Jeg nyder at sidde der helt i ro for mig selv en morgen og lave min egen praksis. Så nyder jeg også, når salen er fyldt op af glade mennesker, der kommer på mine hold og laver yoga og meditation. Sikke en glæde og taknemmelig over at kunne skabe det. Af hjertet tak❤️

Jeg har små intime hold med max fem deltagere på hvert hold, således jeg kan skabe fuld opmærksomhed på hver enkelt deltagere og komme rundt og hjælpe dig.
Jeg har tre hold tirsdage for alle både nybegyndere og øvede incl. et skånehold. Du tilmeldes for en sæson på et givet yogahold.

Hvis du gerne vil være med, er du meget velkommen.
Pris pr. gang er 125 kr. , og dog betales for hele sæsonen inden yoga opstart.

Du tilmelder dig direkte til mig:

Yoga efterår 2024: Start 20. august 2024 – 5. november 2024
Tirsdage:
❤ 16.30 – 17.45: Skånehold for dig der har en fysisk skavank eller psykisk lidelse
❤ 18.00 – 19.15: for alle
❤ 19.30 – 20.45: for alle

Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen i privaten: Tyvedalsgade 13b, 9240 Nibe ❤️

Under blog kan du læse om min historie og erfaringer med yoga og meditationer.

Børneyoga ❤️

Jeg har tidligere haft børneyogahold, hvor jeg underviste i Loop i Nibe.
Jeg elsker at undervise børn, hvor fokus er leg, sjov og på børnenes præmisser. Vi laver sjove yogaøvelser, eventyr, meditationer og vejrtrækningsøvelser. Så lærer børnene at slappe af og lave massage på hinanden. Det er vidunderligt med børn, for de er så umiddelbare og direkte. Du får feedback og tilbagemelding med det samme fra dem, om de synes de har det sjovt eller ej.

Jeg starter yogahold op i efteråret 2022 i min lille yogasal og kan du samle endnu en gruppe børn, gør jeg det gerne. Jeg kan lave et forløb for dit barns klasse, nogle venner eller andet du har i tankerne. Vi finder sammen en pris og en plan for forløbet.

Jeg vil også gerne komme til dit barns børnefødselsdag og lave en halv times børneyoga. Vi vil lave et eventyr og sjove børneyogaøvelser i børnehøjde og på børnenes præmisser. Jeg har undervist børn fra 3-15 år, så jeg har masser af sjove indslag til forskellige aldersgrupper. Jeg vil glæde mig til at have det sjovt med børnene.

Pris: for 1/2 times børneyoga er 325 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *